Opdaterede åbningstider

Opdaterede åbningstider
maj 9, 2020 thytilkunsten@gmail.com

Åbningstiderne her i forårssæsonen har på grund af hele coronasituationen været præget af tilfældigheder.
Når der har været åben i galleriet, har der ikke været kunder, som så til gengæld er kommet på helt andre tidspunkter.
Jeg har været hjemme det meste af tiden så jer, der ikke nåede at at vende bilen og køre igen, inden jeg nåede ud af huset, fik alligevel mulighed for at komme ind til et kig i galleriet.

Med regeringens og folketingets genåbning af Danmark, vil jeg også her i galleriet tilstræbe mig en mere almindelig hverdag med normale åbningstider, men i første omgang dog kun til kl. 16.
Caféen vil fortsat være lukket, indtil jeg ser, hvilke regler der kommer til at gælde for en genåbning af caféer og restauranter.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage imod mine kunder og vise alt det nye i galleriet frem. Der er nye malerier og nye kunstnere. Der er masser af smukt forårstøj, og så har jeg i vinter indkøbt masser af nye fantastisk flotte smykker fra Dansk Smykkekunst.

Åbningstiderne for maj kan du se her på siden!

KIG IND!

Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen i galleriet!

Det er en selvfølge,
– at der ikke er for mange kunder i galleriet samtidig
– at vi holder afstand,
– at der er mulighed for håndvask og/eller sprit til hænderne