Profil

Om Thy til kunsten

Galleriets historie

Thy til kunsten – Galleri Friis åbnede døren første gang søndag d. 26. juni 2011, hvor Thisted Kommunes borgmester Lene Kjelgaard Jensen forestod den officielle indvielse.

Sanne Friis havde tidligere haft et galleri i Holstebro, men da privatadressen var flyttet til Villerslev, valgte hun også at flytte sit galleri til Thy.

Sanne Friis er en kunstner, der ikke lader sig skubbe rundt af regler og normer og i hendes maleriske verden er der ikke noget rigtigt eller forkert. Hun opstiller så få regler for sig selv som muligt og maler udelukkende med hjerte og sjæl og det ses tydeligt i hendes værker. Det er en fornøjelse at møde Sannes kvinder og træde ind i hendes kvindedominerende univers, hvor budskabet ikke er til at tage fejl af; spring ud og vær den du er på godt og ondt.

Af Kirsten-Marie Hedeland, tv programvært på “Kunst for Tiden” og skribent ved Kunstavisen, marts 2015

Sanne Friis

Med udsigt over Limfjorden, skovområde, marker og gravhøje finder vi kunstner Sanne Friis i fuld gang med at skabe og give sine kvinder liv på lærredet. Her folder de sig ud og får lov til at være som de er. Kvinder når kvinde er værst – kvinder når kvinde er bedst.

Sanne bringer, med hendes kvindemalerier, en hyldest til livet og til glæden. Et budskab om, at være tro mod sig selv og give sig selv lov til, at finde prinsessen indeni og fremelske hende – dyrke hende med alle de facetter og sider hun indeholder, både af gode såvel som dårlige sider.

Sannes motiver udstråler ro og harmoni og alligevel kan der i den indbyrdes dialog kvinderne imellem, udspille sig et drama om venskaber, misundelse, uretfærdighed, jalousi og om at føle sig forsmået. Men hendes kvindemotiver har helt naturligt også gode sider.

De udtrykker i den grad også det smukke og feminine og kalder på kvinden i os. De er oprigtige, kærlige, følsomme, sårbare og så pokkers fantastiske stærke, selvstændige og uafhængige. De tager sig ikke af hvad andre måtte mene om dem. Deres fremtoning er elegant og til trods for den dominerende farveløshed er de enormt kraftfulde og man bliver som beskuer fanget af dem.

Sannes farvevalg ligger meget langt fra hendes første og mest kendte kvindemotiver, som var spækket med kraftfulde og massive farver i alle mulige toner. Der udviste hun en selvsikkerhed i farveholdning og viste, at hun havde styr på sammensætning og på at fremkalde en medrivende følelsesstemning hos beskueren. Kvinderne kunne være i en større samlet flok og til trods for kraftige farver, havde de en tendens til at forsvinde lidt i mængden og trække sig lidt tilbage.

I de kvindemalerier hun laver nu, er der tonet helt ned. De sprælske farver er væk og motiverne er holdt i lette afdæmpede farve nuancer som sort, hvid og grå krydret med lyse pastel farver.

Hvor vi før, i farverne, fandt en selvsikkerhed, finder vi nu en ro, en selvrespekt og et afdække, hvor vi ikke forstyrres af massive farver, men får den selvbevidste kvinde “nøgen” og præcis som hun er – uden alt muligt påhæng. Hun er meget feminin og skrøbelig af ydre, men nu træder hendes indre råstyrke virkelig i karakter og den indre stærke personlighed er bærende element. Hun er nu ballets dronning.